Momentum og biodiversitet

Det er vores klare holdning, at den danske udbygning af vedvarende energi skal sammentænke klimahensyn og miljøhensyn. Det gør vi blandt andet ved at lave projekter, der ikke skader, men gavner naturen, og som også skaber værdi for de mennesker, der bor i nærheden. 

Solcelleanlæg skaber glimrende leveforhold for både dyr og planter, da de stort set står uforstyrret på landjorden, set i forhold til dyrket landbrugsjord. Når jorden under solcellerne får lov til at stå næsten uberørt, er det også med til at beskytte grundvandet, fordi jorden hverken bliver gødet eller sprøjtet. 

Tiltag i Skuldbøl Sol

Der er en række naturstyrkende tiltag, som vi allerede nu kan se stort potentiale i at inddrage i forbindelse med en realisering af Skuldbøl Sol.

Vi har særligt kig på tre forskellige tiltag: Skovrejsning i fem forskellige områder, styrke naturværdien af §3-områderne og binde dem sammen, og anlægge vildtpassager gennem området fra nord mod syd og langs Tarmvej. Derudover vil vi etablere beplantningsbælter rundt om hele anlægget, hvor der ikke allerede er tilstrækkelig skærmende beplantning.

Det er dog vigtigt for os, at projektet er forankret lokalt, og vi håber derfor at få en masse forslag og input fra borgerne i området til en plan for at styrke biodiversiteten i området.

Signe Skjold Holm

Lokal Inddragelse og ESG, Wind & Solar

Har du et forslag eller en god idé?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har idéer der kan styrke biodiversiteten eller der kan gøre rekreativt gavn for området.